Om LEO Objects

LEO Objects er et dansk designbrand skabt af medarbejdere hos Jacobsen Plus – med en fælles nysgerrighed på de produkter, vi selv syntes manglede på markedet.

Brandet fungerer som vores kreative legeplads. Her kan idéer opstå hurtigt, udvikles frit og blive til produkter, der både løser et konkret behov og tilfører noget nyt til indretningen. Det kan være en særlig lampetype, en anderledes farvekombination eller et designobjekt, vi selv har ledt efter, men ikke kunnet finde.

Vi arbejder med en enkel filosofi: Produkterne skal være funktionelle, have karakter og være tilgængelige for flere. Design behøver ikke være højtideligt eller kostbart for at være godt. Det må gerne være legende, farverigt og skabe glæde i hverdagen.

LEO Objects’ lamper er derfor ikke kun lyskilder. De er skulpturelle objekter, der tilfører rummet stemning og personlighed – både når de er tændt og slukket. Inspirationen kommer fra mange års arbejde med møbler, belysning og indretning hos Jacobsen Plus samt fra de behov og muligheder, vi møder i markedet.

LEO Objects er en del af Jacobsen Plus, en dansk familieejet designvirksomhed med rødder tilbage til 1929. Det giver os et solidt fundament af erfaring, men også friheden til at eksperimentere og skabe noget, der har sit helt eget udtryk.

LEO Objects – lys, der også er et objekt.